by 
Vi har allesammen været der. Du har 30 dage til at forberede dig på til eksamen – men du begynder ikke engang at læse op før der virkelig er pres på, typisk dagen før. Dette kaldes udskydelse. I mellemtiden har du dog ikke bare holdt fri og nydt livet. Du er derimod stået op, og vist at dagen ville gå med at læse. Så har du dog fundet på noget andet at lave – måske støvsuget lejligheden, eller set et enkelt (eller otte) afsnit af en TV serie. Derefter går du i seng med dårlig samvittighed over ikke at have udrettet noget, og lover dig selv at det bliver anderledes i morgen. Dette kaldes overspringshandlinger: at fylde sin dag med ligegyldige ting, for på den måde at udskyde en opgave man ikke har lyst til at gå i gang med.
En klog mand beskrev mennesker der ofte falder i fælden med overspringshandlinger som “drømmere”, fordi det de laver ødelægger produktiviteten. Lad os definere overspringshandlinger:
Overspringshandling: En handling hvis primære formål er at udsætte eller forsinke en handling til et senere tidspunkt.
Det er i hvert fald en ret ligetil beskrivelse af hvad overspringshandlinger er.
Der er mange andre betydninger og fortolkninger, men for enkelhedens skyld holder vi os til ovenstående definition. Hvor mange af os udskyder til i morgen, hvad vi kunne (og måske burde) gøre i dag? Det antages, at størstedelen af danskerne udsætter opgaver, i stor skala, hver eneste dag.
Når vi praktiserer overpsringshandlinger, ødelægger det faktisk vores produktivitet – det dræber vores drømme. Tænk bare et øjeblik: Hvad kan du opnå (det er værd at opnå), hvis du undlader at handle? Hvis du konstant udskyder at at rengøre dit hjem, vil du efterhånden bo i en grisestri, for ikke at nævne de sundhedsmæssige problemer det kan medføre.
En anden version definerer overpsringshandlinger som “forsætligt og sædvanligvis at afsætte, hvad der skal gøres.” Bemærk, at udsættelse her er forsætlig. Mange mennesker narre sig selv til at tro, at udsættelse er noget, der bare “sker” uden nogen menneskelig indsats eller bidrag. Dette er dog ikke tilfældet. Du deltager aktivt når du vælger at lave en overspringshandling. Når du ved, at noget skal gøres, og du vælger ikke at gøre det, deltager du aktivt i, og forårsager, din egen fiasko.
Forestil dig at du følte, at din krop ikke fungerede korrekt, og du lavede planer om at gå til lægen. Du har lagt en plan og endda sat en dato af til det i kalenderen. Men når det er din tur føler du, at du har arbejdet hårdt hele ugen, og du fortjener lidt hvile. En dag bliver til en uge, en uge til en måned, og til sidst glemmer du helt at tage af sted. Efter at have arbejdet dig selv helt ned sundhedsmæssigt, går det op for dig at dette kunne have været forhindret, hvis du lige havde gjort det, der skulle gøres.
Lad ikke overspringshandlinger dræbe dine drømme eller dine muligheder for at nå dine mål.
Der er ingen mirakelløsning til overspringshandlinger, ud over det at handle. At gøre hvad der er behov for, når det kræves, er den eneste løsning til overspringshandlinger. Det kan ofte hjælpe af sætte tingene i system. Det er sandsynligvis det der gør, at du kan være produktiv på din arbejdsplads: de har klare retningslinjer for hvad du skal gøre, hvornår det skal gøres og det hele gemmes i et ERP system. Der er altså ikke nogen måde at gemme sig på. De fleste mennesker udsætter ting som at komme ned i fitness centeret, men rapporter at de føler sig bedre efter at have været nede at træne. Når du udsætter ting, ender du med at føle dig skyldig og måske endda deprimeret. Du vil altid føle dig bedre tilpas, når du får tingene gjort.
