november 24, 2024

Københavns kommune indfører motorlåse

Efter tiltagende problemer med indbrud og hærværk, forsøger Københavns kommune sig nu installation af såkaldte motorlåse på udsatte steder, primært sportsfaciliteter og andre meget brugte offentlige attraktioner. Låsenes effektivitet skal testes af, og det sker bl.a. på udvalgte faciliteter på Nørrebro og Frederiksberg.

Motorlåse kontra magnetlåse

Magnetlåse anvendes allerede i udstrakt grad, men motorlåse vurderes at være mere sikre. En almindelig magnetlås fungerer ved, at låsepal’en holdes tilbage ved elektromagnetisk kraft, når døren skal være ulåst. Når spændingen fjernes, frigives palen, som via fjederbelastning glider ind i dørkarmen og dermed låser døren. Eftersom der er tale om en fjederbelastning, er det i visse tilfælde muligt at skubbe palen tilbage og derved åbne døren på uautoriseret vis.

En motorlås er derimod ikke fjederbelastet. Låsepalen bevæges af en servomotor, og det er ikke fysisk muligt at flytte med palen uden brug af motoren. Herved fremkommer den ekstra sikkerhed. Ulempen er naturligvis, at en motorlås er både større og væsentlig dyrere, og derfor vil valget i hvert enkelt tilfælde være en afvejning af sikkerhed kontra pris.

Rødovre har gode erfaringer med motorlåse

Initiativet til udskiftning af centrale låse i kommunen kommer på baggrund af rigtig gode erfaringer i Rødovre, hvor overgangen til motorlåse reducerede mængden af indbrud med hele 50-70%. ”Udskiftningen til motorlåse var en større investering end først antaget, ikke mindst pga. kravene til ændringer i styresystemerne”, fortæller Rødovres ledende tekniker på projektet. Men resultaterne er også bedre end forventet, så investeringen vil formentlig allerede være tjent hjem i indeværende år.