by 
Det skete i en lagerhal. Hun skulle ud med noget og jeg skulle ind med noget. Vi kunne ikke rigtigt komme til samtidig, men endte med at hjælpe hinanden og på den måde gik det sådan, at min opmagasinering ikke var nødvendig særlig lang tid.
Det lå ellers ikke i kortene. Jeg var ikke romantisk anlagt efter at min mand døde. Jeg kunne ikke tage mig sammen men lod hans ting og vores mange fælles minder stå urørte i huset i et par år. Men en dag blev det for meget for mine 2 sønner, der kom forbi til en frokost og sagde, at de havde lavet en aftale med et professionelt flyttefirma om opmagasinering af nogle ting – for som de sagde: Det jeg ikke bruger, har jeg ikke behov for.
Allerede efter 3 uger kunne jeg ånde lettere. Jeg havde ikke glemt min afdøde mand, men blot fået ham ind i det rigtige perspektiv. Et godt minde. Det behøver jeg ikke nogle møbler til at gøre for mig – 14 år af mit liv er ikke gemt i fjedrene i mine madrasser, men i de oplevelser vi har haft sammen.
Opmagasinering bør være en kortvarig “fornøjelse”
Vi har fundet et sted, der er stort nok til alle de mange ting, vi har samlet sammen – hver for sig. Ingen opmagasinering her, tak for det. Romantisk opmagasinering kan man vel kalde det, når man flytter sammen på den måde.
Livet er skønt lige nu.
Med venlig hilsen
Ditte og Bente
