november 21, 2024

Udstykning – kunsten at dele

Udstykning
Udstykning

Hej.

Jeg arbejder i det daglige med udstykning af grunde i blandt andet Herning Kommune og det kan vel ikke komme bag på nogen, at jeg synes, udstykning er alletider mest spændende arbejdsopgave.

Egentlig lå det slet ikke i kortene, at jeg skulle ende med et job der nærmest er i en Teknisk Forvaltning. Min familie er selvstændige entreprenører igennem flere generationer så min Far havde nok godt set, at jeg fortsatte traditionen og “blev ved min læst” (som er et mantra, han altid fyrer af, når noget ikke helt går hans vej med mig og mine 2 brødre, der er blevet henholdsvis præst og turist guide i Asien).

Men det endte altså (foreløbigt) med dette.

Men hvad er så udstykning?

Når man foretager en udstykning, handler det om at skille et areal fra en ejendom, så der bliver lavet en ny selvstændig fast ejendom. Der er ofte tale om opdeling af en stor grund, der udstykkes i mange mindre (villa- eller sommerhus)grunde, men det kan også være en større ejendom der deles i to eller flere mindre ejendomme.

En udstykning er en såkaldt matrikulær opgave, der varetages af en landinspektør der undersøger, om udstykning er mulig og om det kan ske, uden man kommer i konflikt med kommunal planlægning, gældende lovgivning eller servitutter – og som hvis dette er muligt også udfører det egentlige landmålerarbejde som omfatter opmåling, afmærkning, fastlægning af skel m.m. og får det tinglyst og registreret i de relevante kommunale registre..

Undervejs afklares “bindinger” dvs. restriktioner i anvendelsesformål, deklarationer, vejforhold, byggelinjer, men også lednings-forholdene på grunden, bebyggelses-regulerende bestemmelser, dispensations-muligheder mm.

Der udarbejdes et udstyknings-forslag, derefter afklares betingelserne sammen med ejere, eventuelle berørte naboer og kommunen og de fornødne tilladelser indhentes fra relevante myndigheder. Det ender ud i en endelig udstyknings-plan.

Verdens mest interessante job. Er det ikke et job, andre kan tænke sig?

Gert Rundnum,